Min baggrundshistorie

 

Og så fik vi hund…

Hun hed Rikke. Hun var 3 år gammel, en boxertæve, og det var kærlighed ved første blik.
Her begynder min hundehistorie for alvor.

 

Den allerførste hund..

Jeg har vel været omkring 6 år, da min far kom hjem med hende, og jeg har været hooked på hunde lige siden. Vi blev hurtigt bedste venner og sovekammerater, og det var derfor også en stor sorg, da vi måtte tage afsked med hende, i en alder af kun 9 år. Især min far var helt slået ud og “skulle aldrig have hund igen”.

Det holdt dog ikke længe, lille smukke Lady flyttede ind. Sort Cocker Spaniel, 8 uger gammel. Med hende kom en ny udfordring, allerede da hun var 6 måneder gammel, så vi de første tegn på, at noget var galt. Det viste sig, at hun led af en sygdom der hedder Avalanche of Rage, som viser sig ved pludselige “raserianfald” hvor hunden bliver aggressiv. Hun nåede at blive 1 1/2 år inden vi måtte tage konsekvensen og tage afsked med hende.

Næste, og det der endte med at blive den sidste hund i mit barndomshjem, skulle hedde Bonnie. Det var bestemt og stod ikke til at ændre, selvom den hund mine forældre havde fundet i den blå avis, denne gang var en hanhund.

Hmm ja.. I hvert fald indtil vi havde besøg, af min veninde som boede på landet. De havde selv 3 hunde, og hun var godt inde i sagerne. Hun undrede sig over, at vi vedblev at sige “han” om hunden. Mor forklarede, på bedste pædagogiske vis, at det jo var fordi det var en dreng, hvortil veninden svarede, om vi så ikke syntes der “manglede noget” !! 🙂

 

Min første hanhund…

Min egen første hund var så til gengæld en ægte hanhund, med det hele ☺ Chang kom han til at hedde, og jeg fik ham i fødselsdagsgave, af min daværende kæreste, efter at have plaget længe. Da jeg endelig fik muligheden kan jeg huske, at jeg havde store spekulationer. Kunne jeg nu magte det ansvar det var ? For det var noget jeg allerede dengang tog meget seriøst. Det var et lille levende væsen, som ville blive helt afhængig af mig. Heldigvis besluttede jeg mig for, at det kunne jeg godt, og jeg har haft hund/hunde lige siden.

I skrivende stund har jeg 2 hunde, begge omplaceringer.
Columbo er 10 år, han er en blanding af Dansk Svensk Gårdhund og Cainterrier.
Jeg fik mulighed for at arbejde på en pension/pensionat på et tidspunkt og der stod han så, og så på mig med MEGET brune øjne, hvide poter og sort skæg og jeg var solgt på stedet. Jeg forhørte straks det øvrige personale om hvorvidt han havde en ejer ?!? Og for at gøre en lang historie kort så endte han hos mig.

 

Lidt af hvert…

I november 2014 blev jeg så tilbudt, at overtage Silba.
Siden jeg fik min første hund, har jeg kun haft hanhunde, men nu har jeg én af hvert køn og det fungerer rigtig fint. En årrække var sammensætningen enten terrier-terrier eller terrier-gravhund og det kan være, som min læremester siger, ild og benzin, især når der er tale om 2 hanhunde. Det giver en del færre konfrontationer med èn af hvert køn, og det er så det jeg nu har valgt at have. Silba er Tibetansk Spaniel, en dame på 9 år. Hun er ganske yndig og har taget både mig og min kæreste med storm. Jeg har nærmest lidt svært ved at fatte, at hun ikke har været hos mig meget længere.