Adfærdsspecialist

Adfærdsspecialisten kommer hjem til dig…

Som adfærdsspecialist er jeg den du kontakter, når du har brug for hjælp i forbindelse med din hund – hvalp, unghund eller voksen.

Alle kan få brug for professionel hjælp, både den nybagte hundeejer, og den der har mange års erfaring med hunde. Vi aftaler et besøg hos dig, hvor jeg gennemgår hvad jeg erfaringsmæssigt ved der skal til, for at hunden kan fungere mest optimalt i det daglige, og tager den vej igennem hånd om de aktuelle udfordringer du står med. Det er vigtigt for mig at give dig mest muligt viden med og derfor tager det typisk mellem 1 til 2 timer. De spørgsmål du har er der naturligvis tid til undervejs. Det kan være en god ide at lave en liste med spørgsmål inden jeg kommer, således at du får svar på det hele.

Jeg forholder mig individuelt til dig og din hund, samt tager de nødvendige hensyn i forhold til de muligheder, du har i dit liv. De personer der omgås hunden til daglig, er velkommen til at deltage.

Inden jeg går igen får du nogle let overskuelige papirer over de emner vi har talt om, så du har noget at forholde dig til. Du er også velkommen til selv at tage notater undervejs. I den efterfølgende periode er du altid velkommen til at skrive eller ringe hvis der er brug for justeringer eller opfølgning. Denne type konsulenthjælp er relevant for dig som har en eller flere udfordringer som for eksempel:

  • Aggressivitet.
  • Stresset hund.
  • Omplaceringshund.
  • Hunde/børne-udfordringer.
  • Hvalpebideri.
  • Alene-hjemme-problemer.
  • Destruktiv adfærd.
  • Urenlighed.

Kontakt mig på:
Tlf. 20971981
E-mail: info@heidishundeskole.dk